Det centrale i en social indsats for os er det enkelte menneske
I Sivitas er vi bevidste om, at nysgerrighed er afgørende for, at vores forforståelser og fordomme omkring kultur og religion ikke får lov til at dominere i vores samarbejde med borgeren.
Udgangspunktet i en social indsats i en ny familie er for os altid at opbygge en relation og kendskab til familien gennem nysgerrighed – uanset om familien hedder Andersen eller Aziz. Vi tager snakken om de udfordringer, der ligger til grund for indsatsen og lader familien selv beskrive de problematikker, de gerne vil arbejde med.
I alle familier er det vigtigt for os at finde ind til kernen af problemet, og i samarbejde med borgeren finde redskaber de kan bruge til at løse udfordringerne.
Hindringens facetter
På begge sider af en social indsats kan et kulturelt aspekt være fristende at bruge som undskyldning eller forklaring. Hvis noget forekommer svært i en familie, og det er tabubelagt eller bare omstændigt at forklare, kan det være fristende at gemme sig bag en kulturel eller religiøs årsag. Det kan betyde, at kultur og religion bliver en hurtig forklaring, der kan forklare ting, som er anderledes eller svære at forstå. Det kan dog have den konsekvens, at man som fagperson står i en situation, hvor man oplever, at man ikke kan ændre på tingene; ”Det er jo deres religion!”.
I vores arbejde er vi opmærksomme på hvilke konsekvenser den slags forklaringer kan have for indsatsen. For eksempel når forældre ikke lader deres børn tage med på lejrskole eller til fester, med den begrundelse, at deres religion ikke tillader det.
Vores erfaring er, at det er en måde for forældrene at undgå at tale om det rigtige ”hvorfor”, da det kan være forbundet med store følelser såsom nervøsitet og usikkerhed – altså almindelige bekymringer for det ukendte, som kan være nemmere at gøre noget ved, hvis man som fagperson tør at stille spørgsmålstegn.
Vi stiller skarpt på mennesket
Vores konsulenter er en blanding af både etnisk danske og danskere med etnisk minoritetsbaggrund – men uanset hvem de selv og familien er, så forholder de sig neutrale til de familier de arbejder sammen med. Deres fokus er på relationsdannelsen og på den nysgerrige og vedkommende samtale hvori relationen opnås.
For os er det vigtigt i tilgangen til alle borgere, at vi ikke altid ser dem i et kulturelt eller religiøst lys, men i stedet vurderer dem alle ud fra biologiske, psykologiske, sociale og samfundsmæssige forhold. For at kunne identificere problemernes årsag, går vi nysgerrigt til værks, og oplever, at vi derigennem finder helt ind til problemernes årsag, hvor vi så har mulighed for at støtte borgeren i at løse dem.