Vi har arbejdet i en familie med to forældre og fire børn fra Syrien. Familiecentret overvejede at anbringe alle børn, men som et sidste forsøg på at undgå anbringelse, blev vi koblet på sagen.
En undersøgelse af forældrekompetencerne viste, at udfordringen var at give den rette omsorg, at have kontakt med børnene og rose dem og opmuntre dem, så de udviklede sig positivt og trivedes. Vores opgave blev derfor at arbejde med forældrene. Det adskilte sig fra tidligere indsatser i familien, hvor der var blevet arbejdet med børnene.
Vi arbejdede ud fra metoden LOM, løbende opfølgningsmetode, der indebærer løbende møder med fokus på konkrete eksempler observeret i familien. Når vi arbejder med LOM, anerkender vi det gode, vi har observeret, og vi kigger konstruktivt fremad. I den pågældende familie arbejdede vi med anerkendelse af børnene, aktiv lytning, når børnene fortalte, støtte af børnene i skolearbejde og at forældrene og børnene sammen skulle tale om følelser. Alt sammen med udgangspunkt i familien selv og i situationer, der havde udspillet sig siden sidste møde mellem forældre og konsulent.
Tilgangen, LOM, hjalp forældrene til selv at reflektere over, hvad der var bedst for deres børn. Forældrene var glade for denne måde at arbejde på, fordi de fik konstruktiv feedback løbende og anerkendelse af, at det var dem, der var forældrene. Det gjorde dem samarbejdsvillige, og de tog vejledning og viden til sig. Forældrene blev på kort tid meget selvstændige, og frem for at være bange for det ukendte, blev de nysgerrige på dansk kultur og danske normer. De blev undersøgende og stillede spørgsmål. Hvad indebærer en dansk børnefødselsdag egentlig? Tidligere sagde de nej til disse invitationer, men nu undersøger de, hvad det handler om, og børnene får lov at deltage. Derudover er de selv begyndt at ringe til skoler, andre forældre og lignende, hvor de tidligere fik hjælp af konsulenter og rådgivere.
Efter ni måneder blev sagen lukket i familieafdelingen, da der hverken var bekymringer fra os eller institutionerne. Børnene blev aldrig anbragt.
Familiesager går hånd i hånd med beskæftigelsessager
Mange sager har ét fokus, men ofte er der også andre indsatsområder, der er vigtige at arbejde med for at skabe den bedst mulige udvikling. Vi har arbejdet med en sag, hvor det blev lige så vigtigt at arbejde med moren som med børnene.
Moren i den pågældende familie var arbejdsløs, og det havde betydning for børnene. Derfor blev det vigtigt, at moren skulle se en fremtid med mening for sig. Det blev tydeligt, at det ville få en positiv effekt på børnene, hvis hun blev mere fremadsyndende og aktiv, og hendes motivation blev et vigtigt element i sagen.
Familien var flygtet til Danmark, og moren havde endnu ikke lært det danske sprog. Hun var på daværende tidspunkt 25 år, og hun stod for det praktiske i hjemmet.
Vi fremlagde hendes ansvar for hende; at hun har et stort ansvar både for sig selv og for sine børn. Derefter begyndte vi at snakke med hende om muligheder for fremtiden. Vi lagde vægt på vigtigheden af at være en aktiv medborger, og at sprog er en vigtig del af det, og det blev en motivation for hende til at lære dansk. Vores familiekonsulent på sagen undersøgte sammen med moren jobmuligheder og kontaktede en jobkonsulent. De snakkede om mulige uddannelser, krav og hvordan moren kunne nå dertil – hele tiden med et fokus på moderens interesser og motivation og hvad der ville være realistisk.
I dag ved moren, hvilken uddannelse hun gerne vil have, og hvad hun gerne vil arbejde med. Hun ved, hvordan hun skal arbejde hen imod sine mål, og hun har også en plan b, hvis hun møder bump på vejen. Hun begyndte at holde fokus på alt det, hun kunne, og på alle de kvinder hun kendte, der havde gjort det samme før hende. Det blev en motivation, og hun er blevet aktiv i sit eget liv, og det smitter i høj grad af på børnene, der nu har en gladere mor med drømme og planer for fremtiden.