Af Shadman Salih
Forestil dig, at vi træder ind i en familie, hvor der er lavet en underretning. Barnets trivsel skal beskyttes – det er vores ansvar. Det er ubetinget.
Når vi hører om en underretning, tænker man ofte, at forældrene er uansvarlige. Nogle gange endda farlige.
Hvis det er vores mindset, kan mødet hurtigt blive præget af afstand – i stedet for medmenneskelighed.
💭 Hvad nu, hvis vi så noget andet – og mødte dem med et andet mindset?
En mor, der råber – ikke for at skade, men fordi hun er i afmagt.
En far, der trækker sig – ikke fordi han er ligeglad, men fordi han ikke ved, hvordan han skal række ud.
Forældre, der selv bærer på sår og svigt – og handler ud fra dét, de aldrig selv har fået.
Det betyder ikke, at vi skal acceptere det, der skader barnet. Men hvis vi kun ser handlingen – og ikke personen bag – så mister vi muligheden for at skabe reel forandring.
Derfor siger jeg noget, vi sjældent taler højt om i vores fag:
❤️ 𝐕𝐢 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐞𝐥𝐬𝐤𝐞 𝐯𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐛𝐨𝐫𝐠𝐞𝐫𝐞.
Ikke som venner. Ikke som familie.
Ikke med romantisk kærlighed.
Men med professionel kærlighed.
Professionel kærlighed handler ikke om at undskylde.
Det handler om at ville forstå.
Om at se styrker – selv når de er svære at få øje på.
Om at lytte – selv når det er ubehageligt.
Og om at tro på, at udvikling er mulig.
🧠 For vores mindset betyder alt.
👉 Et mindset er ikke bare en indstilling.
Det er den måde, vi tænker, mærker og reagerer på – og det påvirker, hvordan vi møder andre mennesker.
Hvis vi møder en borger med tanken: “Hun vil ikke samarbejde,” så er det dét, vi kommer til at lede efter.
Men hvis vi møder hende med nysgerrighed: “Hun vil måske gerne – men ved ikke hvordan,” så åbner vi døren til tillid. Og tillid gør en forskel.
📖 Du kan læse mere om det i bogen Væredygtighed – indersiden af bæredygtighed.
