”I en af mine sager som familiekonsulent skulle jeg samarbejde med en mor, som havde haft dårlige erfaringer med en tidligere familiekonsulent, og hun var derfor bange for at åbne sig op for mig. Jeg gik i kast med opgaven med skarpt fokus på at skabe en god relation lige fra starten.
Ved det første besøg fortalte moderen mig, at hun egentligt ikke havde lyst til at have en familiekonsulent. Hertil svarede jeg med en jokende stemme: ”Jamen jeg arbejder også på at komme ud!”, samt grinede og sagde: ”Jeg har allerede det ene ben ude af døren”. Det resulterede i, at moren skreg af grin og sagde, at hun havde været så bange for at fortælle mig det, men at hun var glad for, at vi var på ”samme side”.
Under et år senere var jeg til statusmøde i sagen, hvor jeg med stolthed i stemmen kunne fortælle kommunen, at jeg vurderede, at familien havde opnået målene i handleplanen. Moderen og hendes kæreste græd af glæde, og indsatsen blev afsluttet.
Da jeg skulle ud til familien til det sidste besøg, gik jeg ind med hensigten om at gøre, som jeg plejede – at lykønske familien og sige tak for nu, og høre ind til hvad de havde lært af forløbet.
Men da jeg ankom, havde moren skrevet et brev til mig, hvori hun skrev, at de alle var taknemmelige for den læring de havde fået i vores samarbejde og jeg havde betydet meget for dem – og at selvom jeg nok ikke ville tro det, så ville jeg blive savnet!
Det brev er noget af det kæreste, jeg har fået i min tid som familiekonsulent, og jeg har det altid liggende indenfor rækkevidde på kontoret. Når jeg har haft en svær dag, kan jeg godt lide at læse brevet, fordi det minder mig om, hvorfor jeg har valgt at udføre socialfagligt arbejde.”
Nøglen til barnets trivsel er nært kendskab til familie
Arbejdet som Familiekonsulent giver én en særlig plads i en familie. Hør hvordan SUHAD oplever det, når hun her fortæller om sit arbejde med bl.a. forebyggende indsatser.