Skip to content

Socialfaglig koordinator med erfaring inden for anbringelsesområdet - Esbjerg

Vi søger en socialfaglig koordinator med tiltrædelse snarest muligt. Du bliver ansat på vores hovedkontor i Aarhus, hvor du forventes at deltage i møder ca. én gang om ugen. Dit primære arbejdssted kommer til at være vores kontor i Esbjerg.

Sivitas er en konsulentvirksomhed, der løser komplekse opgaver inden for børne- og familieområdet. Vi løser opgaver for kommunen, når kommunen beslutter at iværksætte foranstaltninger for en familie eller et barn, som vurderes at have behov for ekstra støtte og hjælp til at håndtere sociale og psykiske udfordringer.

Dine arbejdsopgaver

  • Koordinering og sparring med kollegaer, samt være med til at sikre medarbejdernes faglige opgradering i forhold til opgaveløsning.
  • Varetage de overordnede koordineringsopgaver, herunder også at være facilitator ved forskellige opgaver, gennemføre sagsmøder og fordele sager.
  • Sikre den faglige udvikling af Sivitas, hvor du omsætter teoretisk og metodiske viden til praksis.
  • Sikre opgaveløsninger, herunder de administrative processer, som er forbundet med opgaverne.
  • Du vil komme til at arbejde tæt sammen med lederen i det daglige.

Dine faglige kompetencer

  • Du har en relevant socialfaglig professionsuddannelse som fx socialrådgiver eller pædagog eller en akademisk uddannelse eller overbygning inden for relevante fagområder.
  • Du har et stærkt fundament kombineret med relevant erfaring fra de nævnte primære arbejdsområder, blandt andet børn og familier samt unge med særlige behov.
  • Du har erfaring med kollegial faglig sparring og har en anerkendende tilgang.
  • Du kan håndtere komplicerede socialfaglige problemstillinger og kombinere det med Sivitas’ værdier og visioner om en løsningsorienteret tilgang.
  • Du lægger vægt på en kompetent, engageret og målrettet arbejdsindsats over for vores målgrupper.
  • Du er god til at kommunikere og møder andre på en positiv og anerkendende måde, idet du vil indgå i mange samarbejdsrelationer både internt og eksternt med kommuner.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde på opholdssted.

Dine personlige kompetencer

  • Du trives med mange bolde i luften, samt med periodevist at arbejde under tidspres.
  • Du er serviceminded og imødekommende.
  • Du er omstillingsparat både over for mennesker og opgaver.
  • Du er fleksibel og åben for nye muligheder.
  • Du er robust, men du er også ærlig og åben omkring eventuelle udfordringer i arbejdsopgaverne.
  • Du er god til at strukturere opgaver, overholde tidsfrister, samt arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med de foreliggende opgaver.

Vi kan tilbyde dig

En arbejdsplads med kompetente og engagerede kolleger, hvor faglighed og udvikling prioriteres højt. Vi er udviklingsorienterede med masser af rum til nye ideer, kreative løsninger, anderledes projekt og personlig udvikling. Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle – både medarbejdere, familier og samarbejdspartnere – bidrager til og præger udviklingen af vores praksis.

Dette er en deltidsstilling med mulighed for at komme op på fuldtid.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 15. august 2021
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Kørekort: Du skal have A10 (at være villig til at bruge egen bil i jobbet), B (almindelig bil),
Kontaktperson: Indehaver, Shadman Salih, telefon: 42634340, e-mail: shadman@sivitas.dk

Send din ansøgning via e-mail til: kontakt@sivitas.dk