Temadag “Forældreinddragelse”

Temadag under overskriften “Forældreinddragelse i minoritetsfamilier – og hvordan det kan forebygge anbringelser”

Mette Frederiksens nytårstale handlede i høj grad om børn og familier. På temadagen i februar 2020 sætter vi fokus på forældreinddragelse, metoder og tilgangen samt udfordringer og konsekvenser af anbringelse af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Vi vil både komme omkring spørgsmålene hvorfor og hvordan. Hvorfor forebygge frem for at anbringe? Hvilke udfordringer og muligheder skaber forældreinddragelse? Hvilke konsekvenser kan der være af at anbringe børn med anden etnisk baggrund end dansk? Hvilke metoder kan vi bruge for at sikre forældreinddragelse? Hvordan forstår vi forældrene? Hvad kan det føre med sig, når forældrene får ejerskab over deres egen udvikling? Hvilke perspektiver kan vi indtage, og hvilke spørgsmål kan vi stille?

Det kommer til at foregår onsdag d. 5. februar på Vesterløkken 4 i Åbyhøj kl. 8.30 – 15.30.

Temadagen er gratis og henvender sig primært til fagpersoner, der arbejder med børn og familier i kommunalt regi.

Tilmeldingen foregår her. Tilmelding skal ske senest d. 2. februar 2020.

Se programmet for dagen her.