En psykologs perspektiv på socialrådgiverens arbejde

En åbning til det faglige fællesskab
Som psykolog stod Julie lidt på sidelinjen, da 650 socialrådgivere var samlet i Nyborg. Men det betød dog ikke, at hun var uden for fællesskabet. Tværtimod fortæller hun:
”Det var meget inspirerende at være i det faglige fællesskab. Jeg følte det virkelig som én stor socialrådgiverfamilie, som de var så søde at lukke mig ind i for et par dage”.

Der var meget læring at hente i fællesskabet, fordi det sociale arbejde og ønsket om at skabe positive forandringer var et fælles ståsted.

”Jeg har fået stor respekt for det arbejde socialrådgiverne udfører, og har lært mere om, hvad det er de laver, hvilket også gør mit arbejde nemmere. Jeg tænker, at vi kan få bygget bro mellem mit fag og deres fag og kommunerne og eksterne aktører. Jeg tror på, at jo større forståelse for hinanden, jo større handlemuligheder. Det er sådan jeg arbejder med familierne. Men det gælder jo også vores samarbejdspartnere – jo mere vi ved om, hvordan vi arbejder, og hvilket muligheder vi har, jo nemmere er det at handle. Det er en stor ting, jeg har taget med mig.”

I Sivitas vil vi gerne bygge bro og skabe tillid mellem borger og kommune, men det forudsætter også, at der er tillid mellem socialrådgiveren og os som eksterne aktører. Den gensidige og tværfaglige viden kan kvalificere vores arbejde og samarbejde, når vi som fagpersoner deler ud af vores erfaringer, og får kendskab til og forståelse for hinandens arbejde. Med en kontinuerlig dialog mellem fagpersoner, kan vi skabe en fælles forståelse, som sikrer at vi arbejder sammen mod de fælles mål for indsatsen.

Guldkorn til arbejdet med flygtninge- og indvandrer familier
Med et væld af spændende workshops på de to messedage i Nyborg, var det helt umuligt, at nå dem alle, og der måtte prioriteres mellem mange relevante emner. For Julie var det helt afgjort de workshops som handlede om flygtningefamilier og deres børn, der var af størst interesse. Hun fremhæver især to workshops, da vi spørger hende, hvilken ny viden hun har taget med sig hjem.

Til Aydin Soeis workshop, blev forståelsen af integration, med- og modborgerskab og risikoadfærd diskuteret. Her aflivede han nogle af de negative myter som kan karakterisere billedet af flygtninge- og indvandrerbørn.

”Fra Aydin Soeis oplæg tog jeg med mig, at sociale overdrivelser af risikoadfærd er et stort problem ift. ikke- etnisk danske børn. Hans undersøgelser har indtil videre vist, at både forældre og fagpersoner omkring børnene på Tingbjerg skolen faktisk har negative forventninger til børnene. Det tror jeg er noget vi virkelig skal have for øje i vores arbejde med både børn, forældre og fagpersoner, da jeg er overbevist om, at det kan have en negativ indvirkning på børnenes tanker om dem selv.”

Også blandt børnene selv, var der en stor forskel på, hvad de troede om sig selv og deres klassekammeraters adfærd, og hvad der rent faktisk var tilfældet. Det er vigtigt at være bevidst om, fordi børnene gør det, som de tror er det normale, mens de voksne behandler børnene på baggrund af det, de tror, de gør. På den måde kan vi risikere at vi som fagpersoner bidrager til, at disse forestillinger bliver en selvopfyldende profeti.

Fra Tingbjergundersøgelsen kunne Aydin fortælle, at der var lige så meget risikoadfærd blandt etnisk danske børn som blandt flygtninge- og indvandrerbørn, hvis man medtager hash og alkohol. Det er en interessant pointe, som sætter spørgsmålstegn ved, om flygtninge- og indvandrerbørn og deres familier nødvendigvis er væsensforskellig fra etnisk danske børn og familier? Flygtninge- og indvandrerfamilier har ikke nødvendigvis flere eller andre problemer end alle mulige andre familier. Derfor må vores nysgerrighed vægtes højt, og vi må som fagpersoner gå ind i relationen med stor åbenhed, for at kunne hjælpe dem med det, som i bund og grund kan sikre deres trivsel.

Afslutningsvist fremhæver Julie Børnerådets workshop og seks vigtige pointer at tage med sig, når man som fagperson arbejder med integration:

”Disse punkter stemmer godt overens med den måde, vi arbejder på i Sivitas, hvor vi netop også vægter et helhedssyn på familierne og det enkelte familiemedlem, arbejder på at støtte og vejlede forældrene i at blive gode rollemodeller og tydelige forældre, forsøger at få børnene tilmeldt fritidsaktiviteter, og vægter det gode samarbejde med børnenes lærere og pædagoger.”

1. Man bør have et helhedssyn på familierne

2. Familierne skal have en permanent bolig

3. Forældrene skal blive gode rollemodeller

4. Familierne skal blive en del af forenings- og fritidsliv

5. Familierne skal hjælpes til økonomisk tryghed

6. Lærerne skal klædes bedre på

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.