Mødet imellem anbragte børn og deres forældre i overvåget samvær, er en hårfin balance imellem barnets sikkerhed og hele familiens følelser. Læs her, hvilke refleksioner vores Faglige Leder JULIE gør sig om den svære opgave der ligger i et overvåget samvær, og hvordan hun imødekommer problematikken.

”Samvær mellem forældre og anbragte børn, er en af de opgaver, jeg tænker meget over. Det er en vanskelig opgave, fordi der er så mange parametre og perspektiver i spil. Mange behov og forpligtelser at opfylde.

Der er et sikkerhedsmæssigt aspekt – at barnet er trygt og ikke lider overlast. Der er et inddragelsesaspekt – at forældrene har indflydelse på samværet med deres eget barn og støttes i samspillet og aktiviteterne. Og de to hensyn kan være svære at kombinere.

Derudover er der et menneskeligt etisk aspekt i, at de her forældre stadig er forældre til deres barn, selvom barnet er anbragt, og at der er SÅ mange følelser involveret hos både barn og forældre, når de endelig får lov til at tilbringe dyrebar tid sammen.

Som svar på den svære situation familien og familiekonsulenten står i, når det overvågede samvær finder sted, forventningsafstemmer vi i Sivitas blandt andet ved hjælp af en samværsplan. Med planen stræber vi efter at sikre en sund balance mellem det menneskelige og det sikkerhedsmæssige.

Tydelighed i forventninger og aftaler er alfa og omega for at få det sårbare møde til at gå godt. Vi ser på rammerne omkring hvad der skal foregå, hvor grænserne går og hvad der er af ønsker fra barn og forældre.

Planen udfyldes med forældre og rådgivere og sikrer, at der er lavet aftaler om, hvem der gør hvad i selve samværet. Vi laver også helt specifikke aftaler med barnet om, hvordan de kan signalere brug for pauser, om der må gives gaver, om man må forlade lokalet osv.

Når alt det er udtalt og kommer på bordet i en fælles dialog, skaber vi mulighed for at inddrage, perspektivere, prioritere og balancere de mange svære hensyn.”